Sorte huller suger masse til sig: Gas, planeter eller hele stjerner. Bare i vor egen galakse – Mælkevejen – kender vi nu til omkring 20 formodede sorte huller, og supermassive sorte huller ser ud til at findes i centrum af de fleste galakser.Eftersom de også suger lyset til sig ses de ikke, og forskerne har i mange år kæmpet med at bevise at de faktisk eksisterer. Den eneste måden at finde dem på er ved at studere den effekt, de har på omgivelserne omkring sig.Selv om de kaldes huller, er det ikke sådan at forskerne tror massen forsvinder til et eller andet sted udenfor vores fatteevne. Det er måske bedre at tænke på fænomenerne som ‘gravitationsbrønde’ snarere end egentlige huller.Materien forsvinderInderst i kernen af de fleste galakser findes de såkaldte supertunge sorte huller. De vejer fra nogle millioner til ti milliarder gange mere end Solen. Gas, støv og stjerner som hullerne suger til sig, hvirvler voldsomt rundt om hullet og bliver ‘kværnet’, knust og sammenpresset, før materien forsvinder ind i hullet for stedse.I denne proces bliver materien opvarmet voldsomt og stråler kraftigt. Astronomerne har observeret røntgenstråling, lys og radiostråling fra sådanne fænomener. De har også observeret en stjerne, som bevæger sig lynhurtigt omkring det sorte hul i midten af vores egen galakse.Kræfter i balanceAl masse er omgivet af et tyngdefelt. To mennesker som vejer lige meget trækker i hinanden med lige stor tyngdekraft, men disse kræfter er som regel så små, at de ikke mærkes i forhold til den stærke tyngdekraft fra Jorden